“Jeg har været parykbruger i flere år og har besøgt flere forskellige paryksaloner, men jeg har ikke mødt nogen, som har været så stille og rolig omkring det at skulle have en paryk, som Randi er det. Stor ros til hende.
Det at skulle have en paryk er jo svært – også selv om det ikke er den første, jeg har fået.
For mig betyder det meget, at der hviler en ro, som der gør i salonen hos Randi. Der er ingen pres på, og man bruger den tid, det tager. Der er ikke andre kunder til stede, og Randi er virkelig god til at lytte til ens behov med hensyn til ønsker om et nyt “hår”. På en positiv måde udtrykker hun sin mening om frisure og farvevalg af parykken.
Så jeg kan varmt anbefale, at man tager ud til Parykspecialisten og får en paryk.”
Anny, Grindsted